Den 6. og 13. oktober bød på gode debataftener, som startskud på Fanafdelingens værdikampagne. Vi er meget taknemmelige for alle der deltog, uanset om det var fysisk i Michael Laudrup Lounge på Brøndby Stadion eller via livestream på 3points Facebook-side.
Samlet set har vi været ca. 200 samlet fysisk og henved det dobbelte online. Det er en flot start på debatterne. Det har været nogle meget interessante aftener med mange meninger om forskellige værdier. Vi sætter meget pris på at de er blevet afholdt med respekt for hinanden, i en god tone og med forståelse for nuancerne. Det vil vi fortsat opfordre til, både til debatterne og hvor vi som Brøndby-fans ellers mødes for at debattere. Læs mere her (https://www.fanafdelingen.dk/2022/09/27/formand-lars-vores-snak-om-klubbens-fremtid/).
Og det stopper ikke her. Vi er nemlig klar til den næste runde med to nye debataftener, som begge vil omhandle ‘ejerskab’ af Brøndby IF. De to aftener er spredt henover to uger, for at gøre det muligt flere kan deltage.
De to datoer er:
Torsdag d. 27. oktober kl. 18:00 – 20.00
og
Torsdag d. 3. november kl. 19:30 – 21.30
Debataftenerne bliver afholdt på Brøndby Stadion i Michael Laudrup Lounge. Ligesom tidligere vil det også være muligt at streame det via 3points Facebook-side.
Alle er inviteret til at deltage, uanset om man er medlem af Fanafdelingen eller ej, da vi ønsker en så åben proces som mulig. Det er naturligvis gratis at deltage.
Tilmelding foretages her:
https://forms.gle/urbRQrSqwvRAidUM9
På begge datoer vil aftenens program være styret af Juri Rao (medlem af Fanafdelingens bestyrelse) og i hovedtræk byde på:
• Introduktion til værdikampagnen og værdiers betydning i et fællesskab.
• Inviterede fans fortæller om og debatterer værdierne i deres liv vedr. klubejerskab.
• Åben værdidebat med flyvende udskiftning, blandt aftenens fremmødte.
Bestyrelsen i Fanafdelingen i Brøndbyernes IF