Bestyrelsens arbejde efter stormødet

Her i torsdags (d. 2. februar) mødtes vi i bestyrelsen til bestyrelsesmøde efter, hvad vi synes var, et veloverstået stormøde i Brøndby Hallen. Igen skal der fra bestyrelsen lyde et stort tak til alle de fremmødte, hvor tælleapparatet næsten kom op på 500, til Simon Ankjærgaard, der var en fremragende moderator, samt Brøndby Support for at hjælpe til med rammerne for mødet.

Billede af Robert Hendel

Det var et spændende møde for alle i bestyrelsen, og det gav et godt indblik i forskellige synpunkter omkring, hvad der er vigtig i en evt. aftale. Vi er nu derfor også i den del af vores proces med en aftale, at vi i bestyrelsen skal til at forhandle med klubben om, hvad en aftale kan indeholde.

Billede af Robert Hendel

Processen er en række møder med BIF A/S bestyrelse, hvor vi skal finde frem til en aftale. Vi glæder os til på kommende general forsamling for Fanafdelingen (forventeligt d. 9. marts) at fortælle om, hvor vi står henne i denne proces.

Skrevet af

Spred ordet