Brøndby IF’s mangeårige direktør, Ole Palmå, har valgt at søge nye udfordringer i DBU. Torsdag den 5. februar blev han derfor hyldet ved en afskedsreception.
Fra Fanafdelingens side deltog formand Lars B. Petersen og næstformand Peter Bjergsted Schiewitz. På vegne af Fanafdelingens medlemmer blev Ole overrakt en stor og oprigtig tak for et mangeårigt og tæt samarbejde.
Fanafdelingens bestyrelse har ikke altid været enige om alting med Ole – men der har aldrig været i tvivl om Oles enorme engagement, hans loyale hjerte for klubben og hans dybe respekt for fællesskabet omkring Brøndby IF. Han har altid været tilgængelig, lyttende og rummelig i samarbejdet med det brede fanmiljø, og det har gjort en reel forskel.
Fanafdelingen siger Ole en stor tak for indsatsen i den gule og blå trøje og ønsker ham alt det bedste i fremtiden. Han vil i den grad blive savnet – ikke bare som direktør, men som en nær og værdsat samarbejdspartner.
Fanafdelingen har tidligere fremsendt en ønskeliste til den kommende administrerende direktør. Er du nysgerrig, kan du læse mere om den her.